De 5 faser af en videoproduktion
Hvordan forløber processen, når du er en del af en videoproduktion hos os? Bliv klogere here på ‘De 5 faser af en videoproduktion’ du skal igennem sammen med os, når vi samarbejder om en videoproduktion for dig og din virksomhed.
FASE 1 ⏐ AFSÆTTET
1.1 ⏐ Indledende kontakt og snakke
Som den allerførste fase af ‘De 5 faser af en videoproduktion’, vil du have lidt indledende snakke med os, hvad enten det er over mail eller telefonen. Her snakker vi os først og fremmest frem til, hvorvidt der er grobund for et samarbejde omkring videoproduktion med os. Vi forventningsafstemmer kort, lærer lidt om jeres virksomhed og videoproduktionsdrømme og eventuelt aftaler det første “rigtige” møde. I kan også dykke ned i vores CASES og se om der skulle gemme sig noget, I kunne tænke jer at arbejde ud fra.
1.2 ⏐ Forståelse af kunden og markedet
Herefter begynder vores researcharbejde med at blive klogere på jer. Det gælder lige fra hvem I er, hvad I tilbyder og hvem der er jeres konkurrenter. Det er et meget vigtigt step i processen, så vi har bedst mulighed for at gribe opgaven an og levere en videoproduktion der virker og kan være konkurrencedygtig.
1.3 ⏐ Det første møde
For at kunne danne grobunden for et godt og givtigt samarbejde, er det nødvendigt med et opstartsmøde. Her kan vi over en kop kaffe få mødt og kigget hinanden i øjnene. Det kan være fysisk, men virtuelle kaffemøder er dog heller ingen hindring for os. Her tager vi en større forventningsafstemning, I fortæller om jeres drømme indenfor videoproduktion og vi sætter jer ind i, hvordan vi bedst muligt kan hjælpe jer. Og selvfølgelig tager vi også den kedelige snak om budget, så vi har en idé om, hvad der er realistisk for netop denne videoproduktion.
1.4 ⏐ Den kreative kickstart
Her er det, at den sjove proces rigtigt begynder! Vi laver et mix af alle de ingredienser vi har samlet sammen fra de indledende snakke, undersøgelse af markedet, møder og hvad vi ellers har samlet sammen indtil dette punkt. Vi udfærdiger et kreativt skriv, en drejebog eller hvad vi bliver enige om. Herfra går kommunikationen lidt frem og tilbage indtil vi er helt sikre på, hvad det er vi vil med denne videoproduktion og hvad der skal produceres.
FASE 2 ⏐ PRÆ-PRODUKTIONEN
2.1 ⏐ Forberedelserne til optagedagen starter
Herfra kan I overlade taktstokken trygt til os. Vi tager nu hul på den helt store forberedelsesproces. Selvom det nu er os der har taktstokken, vil vi helt sikkert tage fat I jer og spørge ind til ting i forbindelse med videoproduktionen. For det gælder om for os at reducere tilfældigheder og fejl til et absolut minimum.
2.2 ⏐ Location-snakke
Hvor skal selve optagelserne foregå? Her kommer vi ud til jer, så I kan vise os rundt og vi kan få en fornemmelse af jeres sted og dermed bedst forberede os til optagelsen. Det kan også være det ikke skal være hos jer men et helt andet sted. Og så tager vi ud og finder de locations, som passer allerbedst til optagelsen. Eller også gør vi det i fællesskab, mulighederne er mange for en videoproduktion!
2.3 ⏐ Det rette mandskab
Ikke to videoproduktioner er ens, det er en vigtig ting, vi altid husker os selv på. Derfor er det ikke nødvendigvis de samme folk du møder på vores optagelser. Vi sørger for at finde lige netop de folk, der passer bedst til den enkelte videoproduktion. Vi håndplukker nemlig altid blandt de bedste freelancere i Danmark inden for deres felt. På denne måde sørger vi for at sætte det mest kompetente hold til hver enkelt videoproduktion.
2.4 ⏐ Man må aldrig gå ned på udstyr!
Sagde en klog person engang. Og den parole efterlever vi. Det betyder selvfølgelig ikke, at vi går ud og lejer alt det nyeste og dyreste udstyr til netop jeres videoproduktion. Vi booker lige præcis det udstyr, som vi føler passer bedste til denne opgave. Vi har ikke en fast type kamera eller andet udstyr vi bruger. Vi lejer det udstyr, som passer bedst til den enkelte persons ønsker og evner.
FASE 3 ⏐ PRODUKTIONEN
3.1 ⏐ Nu er den store dag her endelig!
Vi er nået til den tredje fase af ‘De 5 faser af en videoproduktion. Det er nu tid til at komme ud på optagelse. Inden denne dag har vi forberedt os ned til mindste detalje. Vi har måske stykket et dagsprogram sammen og vi kommer så forberedte som overhovedet muligt. Dagen skal jo gerne gå som smurt. Men det bliver helt sikkert en dag med smæk på, så hold godt fast!
3.2 ⏐ Den famøse optagedag
Når vi trykker på “REC”-knappen, er der mange ting at være opmærksom på. For det første skal folk på arbejdspladsen være opmærksomme på der bliver filmet. Det både så de kan sige fra i forhold til at blive filmet, men også så man undgår for mange forstyrrelse som muligt.
3.3 ⏐ “15 minutes of fame”
Det kan også være, at nogle af medarbejderne i din virksomhed skal være med denne videoproduktion. Hvad enten det er i baggrunden, forrest i billedet eller måske endda skal interviewes. Derfor gør vi vores allerbedste for at få folk til at være så trygge og komfortable som overhovedet muligt. For det kan godt være noget af en omgang, hvis man ikke er vant til at være på kamera.
3.4 ⏐ Hjem i sikkerhed med materialet
Når optagedagen er slut, er det vores absolut fineste opgave at få al materialet overført til harddiske hurtigst muligt. Således at materialet er i sikkerhed og vi kan komme igang med post-produktionen. Du skal ikke være nervøs, vi har helt styr på det!
FASE 4 ⏐ POSTPRODUKTIONEN
4.1 ⏐ Videoredigering
De allerførste vi gør, når vi kommer hjem med materialet fra optagedagen, er at få det sorteret og dannet os et overblik. Klipperen foretager et såkaldt nedklip, hvor man laver et groft sammenklip af det bedste materiale. Således at man både sparer tid og giver sig selv de optimale forudsætninger for at klippe videoen bedst muligt sammen i næste step. Og det er her, hvor æstetikken, tempo, grafik, lydside og hvilke ønsker du som kunder eller måtte have, kommer i spil. Og hvor vi får klippet videoen sammen til et mere eller mindre endeligt produkt.
4.2 ⏐ Retterunder
Hos os opererer vi som udgangspunt med to retterunder, når vi laver en videoproduktion i samarbejde med dig; en retterunde til de store rettelser i form af indhold, udtryk og lydside. Dernæst en retterunde, hvor vi kan finjustere og lave de sidste smårettelser. Herfra er videoen mere eller mindre færdig, inden vi sender videoen videre til colorgrading.
4.3 ⏐ Colorgrading
Colorgrading er næstefter klipningen og lydsiden et af de vigtigste elementer i en videoproduktion. Det er her hvor farverne i videoen optimeres i forhold til den stemning eller det udtryk man ønsker med sin video. Det har en enorm betydning på seernes modtagelse af videoen. Når vi er på optagelser, sørger vi for at skyde “fladt”. Det betyder i alt sin enkelthed, at billederne umiddelbart får et gråligt og mat skær. Men frygt ej, det gør kun at vi har ekstra meget “information” i billedet. Det gør nemlig at vi på den måde kan justere på farverne og komme med det helt rigtige udtryk til videoen.
4.4 ⏐ Aflevering
Når vi er nået hertil, er det ikke længe til, at vi er helt i mål og videoproduktionen kan afleveres til dig. Vi får tilføjet logo, eventuelt undertekster og hvilke småting der ellers måtte være på falderebet. Derudover sørger vi at eksportere i lige præcis de formater, I ønsker. Når alt er som det skal være, der er godkendelse fra jer og godkendelse fra os, sender vi materialet til jer. Og så er vi faktisk i mål med denne videoproduktion.
FASE 5 ⏐ AFRUNDINGEN
5.1 ⏐ Hvordan gik det?
Når roen igen har lagt sig og videoen er blevet postet, de steder det er tiltænkt, er det meget vigtigt for os at tage en snak med jer, om det det forløb vi netop har været igennem sammen omkring denne videoproduktion. Det er nemlig noget af en proces at skulle igennem, specielt hvis det er første gang man samarbejder med et videoproduktionsselskab. Så hvad kan vi gøre bedre fremadrettet? Var det en god oplevelse for jer? Holdte vi hvad vi lovede? Spørgsmålene kan være mange, men det er essentielt for os, for stræber efter altid at blive bedre. Og vi evaluerer selvfølgelig også selv internt.
5.2 ⏐ Præsterer videoen?
Der kan være mange hensigter med videoen, så vi vil også meget gerne høre, om videoen præsterer og gør det den skal, når den har fået lov at leve lidt. Succesen for videoen kan måles i mange forskellige parametre. Har I oplevet mere salg? Har I fået likes, kommentarer og delinger på sociale medier? Og er der kommet positiv feedback fra jeres medarbejdere og samarbejdspartnere? Og vigtigst af alt; er I selv 100% tilfredse?
5.3 ⏐ Ses vi igen? Forhåbentlig!
Herfra er der nok ikke så meget mere end at vi kan sige tak for denne gang og tak for et rigtig godt samarbejde. Forhåbentlig så godt et samarbejde, at det ikke er sidste gang vi laver en videoproduktion i fællesskab. Og så kan du jo altid læse ‘De 5 faser af en videoproduktion’, så du er godt rustet til vi ses igen!
“Vi er med dig helt fra den spæde start og den kreative udviklingsproces til de sidste små detaljer og finpudsning, inden produktionen afleveres til dig. Og det er den proces, vi brænder allermest for.
Når vi laver en videoproduktion for og med dig, vil du som kunde være med i alle dele af en af produktion. Vi ønsker både at få dine input omkring detaljer, der kan få din virksomhed til at fremstå bedst muligt, samtidig med vi også ønsker at inkludere dig i alle de vigtige beslutninger, der tages under en videoproduktion”.
(Morten Lech, CEO og Producent Bow Tie Productions)
Interesseret i at høre mere?
Vil du vide mere om Bow Tie Productions, hvordan vi arbejder og hvad vi blandt andet tilbyder indenfor videoproduktion? Det kan du blive klogere på her: